Gå til forsiden af Kimkokx.dk Læs mere om Tjejen - en Diva 451 Om kaptajnen på denne Diva 451 ved navn Tjejen Om nogle af gasterne på denne Diva 451 ved navn Tjejen Galleri med billedindtryk fra Tjejens sejladser Tjejens logbog - dette menupunkt udbygges kontinuerligt Historierne bag Tjejen samt andre påfund og ligegyldige detaljer

Tjejens sommertogt 2006

Juli 2006

Side 1

1. uge - familieturen

1. etape af dette års sommerferie med Tjejen gik fra Struer til Gyldendal Havn. Ombord har vi Kim, Ib & Margit samt Anna, Gry og Lau. I et nærtbeliggende sommerhus ferierer Lise med unger, da der fra Skipper udsendes en invitation til longdrinks ombord. Vi fandt Tjejen på den yderste plads, hvor hun med nød og næppe var blevet pløjet ind og fortøjet, og her stod hun meget stille på bunden! Det er nok ikke vanddybde i havnebassinet, man skal fremhæve Gyldendal for, men ellers var det en fin havn til et lille familietræf og sommertogtets første overnatning!

Muligvis havde skipper aldrig rigtigt i sin vildeste fantasi drømt om at hans båd skulle være overnatningsmulighed for 6 børn og 4 voksne - men med lidt omhyggelig planlægning kan alt lade sig gøre, og det var bare hyggeligt!

(der mangler stadig billeder til denne føljeton - men nu er vi da i gang!)

Ship ohoy - her kravler Morten og Caroline ombord og bliver budt velkommen af skipper!
Og Skipper - det er jo KimKokx her, hvis nogen skulle være i tvivl!
Der er straks gang i legen - her er et fiskenet tabt i havnen, og Margit melder sig til at bjærge det.
Og vanddybden i havnebassinet - den var som nævnt ikke noget at prale af...
Bare lad som om I er hjemme, unger!
Det gør jeg allerede, siger (frygtløse) Pernille!
Frygtløse børn skal vist have en vest på!
Det er meget hyggeligt at skrabe kartofler, hvis man får lidt væske imens!
Hold kæft for et liv, det her!
Børnelejren fandt hurtigt nogle fælles sysler at hygge sig med.
Fx kunne man jo smide en bold i vandet for at se Onkel Kim svømme ud efter den!
Hep hep - nu er du der næsten!
TAK onkel Kim - hvor blev han af?
Bagefter sku' Kim også om bord igen - det lykkedes også.
Og så går vi på rekognoscering for at finde et godt sted at grille lidt aftensmad.
Der er glimrende faciliteter i Gyldendal - og en stor grill man kan stille sin egen medbragte på!
Der dækkes bord til storfamilien.
Familiens overhoved skærer stegen for.
Hvor HAR vi det hyggeligt - og den højeste mast i baggrunden er Tjejens...
Bagefter er det tid til den obligatoriske muling af Onkel Kim!
NÅRH! Nu skal I få!!
Vi må alle hjælpes ad!
Alle unger ordnes efter tur...
Pyh - gang på gang må jeg konstatere at det er hårdt at være legeonkel!
Tak for mad og tilbage til båden - nu skal vi se solnedgang!
Alle mand om bord!

DIVA 451 :: TJEJEN :: KIMKOKX.DK © 2004-2009 :: skipper@kimkokx.dk